Energibesparende vaner til skole- og arbejdsliv
05. september 2025
Energibesparende vaner til skole- og arbejdsliv
Skole, arbejde, fritid… hverdagen kører igen! Her får du 8 enkle tips til at gøre hverdagen lidt grønnere og billigere på elregningen
Skolegang, fritidsaktiviteter og lange arbejdsdage. Hverdagen har for mange været i gang i en måneds tid nu og kører med 180 km i timen derud af. Det kan være travlt, men det giver også en oplagt mulighed for at indarbejde nye, energibesparende vaner. Små ændringer i hverdagen kan både sænke elregningen og gøre en forskel for miljøet – uden at kræve de store anstrengelser.
Her får du derfor 8 enkle tips til at gøre hverdagen lidt grønnere og lidt billigere på elregningen.
Små skridt i skolelivet
- Sluk for skærme og opladere: Mange børn og unge bruger tablets og computere til lektier. Husk at tage opladeren ud, når enheden er fuldt opladet, og sluk for skærmen helt, når den ikke bruges. Standby er en af de største passive strømslugere i det fleste hjem
- Energieffektivt lys i børneværelset: Skift til LED-pærer og lær børnene at slukke lyset, når de forlader rummet
- Madpakken i køleskabet: Sørg for, at køleskabet ikke står for koldt. 5 grader er rigeligt og giver både mindre elforbrug og bedre madopbevaring
Energisparetips på hjemmekontoret og arbejdspladsen
- Brug standby-knappen aktivt: Computere, printere og kaffemaskiner sluger strøm, selv når de står i dvale. Sluk helt, når arbejdsdagen slutter, eller når du går hjem
- Gør brug af dagslyset: Placér arbejdspladsen tæt ved vinduet, så du bruger mindre kunstigt lys
- Hold varmen nede: På kontoret kan temperaturen ofte sættes ned med én grad uden at komforten lider. Det sparer både energi og penge
Gode vaner i tasken
- En genbrugelig drikkedunk i stedet for engangsplastik sparer ressourcer og mindsker affald
- En bærbar powerbank kan lade mobilen effektivt, så man ikke behøver have opladeren i stikkontakten hele tiden
Fællesskabet gør forskellen
Når både børn, unge og voksne tager små skridt i samme retning, bliver det hurtigt til en stor forskel. Som lokalt energiselskab arbejder vi hver dag for at levere strøm til alle de lokale borgere, og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi gør det sammen.
Hos SK Energi hjælper vi dig gerne med flere grønne og smarte energitips - både hjemme og på farten. Vi deler løbende ud af vores sparetips og grønne råd til en mere miljørigtig og energibesparende hverdag. Det gør vi her på hjemmesiden og på vores Facebook-side. Så hvis du ikke allerede følger os, så klik her og tryk ”Følg”, så du ikke går glip af de gode råd.
Eller tilmeld dig vores nyhedsbrev her - så får du de gode råd direkte i indbakken.
Flere nyheder
Støt din klub eller forening - bare ved at tænd...
Med EnergiSK Support får du strøm på samme vilkår som vores almindelige flex el-produkt – men med en eks...
Mangler du din el-regning i postkassen? Den kom...
Er du en af de el-kunder, der er vant til at modtage en fysisk regning fra os i postkassen, og nu ikke l...
Få 25% i rabat hele august hos Punkt1 i Slagelse
Står du foran praktiske projekter i hjemmet, eller trænger du bare til at få skiftet nogle af de gamle h...
Pas på falske elselskaber: Bliv ikke snydt af u...
SK Energi advarer mod falske og uærlige elselskaber, der ringer uopfordret og forsøger at lokke kunder t...
Vil du holde dig opdateret?